Kundeservice
Hvordan kan vi hjælpe dig i dag?
Driftsstatus
Forsinkelser, aflysninger og vejrforhold — og se, hvor busserne er lige nu.
Tjek statusMistet noget?
Vi opbevarer fundne genstande i 14 dage på kontoret.
Anmeld glemt sagKøreplan
Afgangstider, ruter og bussernes aktuelle position på kortet.
Se køreplanerRis & ros
Gælder det en bestemt tur? Skriv rutenummer, tidspunkt og sted, så vi kan behandle din henvendelse bedst muligt.
Send ris eller rosTrafikinfo
Vejrforhold, vejarbejde og lignende kan til tider hindre buskørslen. Må vi indstille kørslen for en enkelt bus eller alle ruter, skriver vi det på vores Facebook-side.
Information
- Nyt stoppested på Rute 1 Læs mere PDF (åbner i en ny fane)
- Buskort til folkeskoleelever Læs mere PDF (åbner i en ny fane)
Glemte sager
Har du glemt noget i bussen? Send os en detaljeret beskrivelse, så vi kan hjælpe dig hurtigst muligt.
Beskriv din tabte genstand
Beskriv den så præcist som muligt, så vi hurtigst muligt kan hjælpe dig.
Hvad har du mistet?
Beskrivelse, farve, mærke etc.
Tidspunkt og dato
Hvornår rejste du med bussen?
Rute og busnummer
Hvilken rute kørte du med?
Dine kontaktoplysninger
Telefonnummer og/eller e-mail.
Fundne sager opbevares på kontoret i 14 dage. Herefter overdrages de til politiet.
Skolebørn og skolebuskort
Nuup Bussii A/S og Kommuneqarfik Sermersooq har en servicekontrakt, der omfatter alle skolebørn – både folkeskoleelever og friskoleelever.
Skoleåret 2026/27 begynder den 17. august 2026 og slutter den 18. juni 2027.
1.–7. klasse
Elever i 1.–7. klasse, der bor i Kommuneqarfik Sermersooq, kører gratis uden skolebuskort.
8.–10. klasse
Fra 8. klasse skal eleven have et personligt blåt skolebuskort og scanne det i bussen. Kortene laves kun på vores kontor, ud fra de klasselister skolerne sender i august. Kortet gælder alle dage kl. 06:00–00:07.
-
Den gratis kørsel ophører, når eleven går ud af folkeskolen, også selv om eleven ikke er fyldt 16 år. Skolebuskortet gælder til den dato.
-
Elever, der rykker op fra 7. klasse, får først deres skolebuskort, når skolerne har sendt klasselisterne i august. Indtil da bliver de ikke afvist i bussen.
-
Chaufførerne tager ikke længere skolebuskort fra elever, der er gået ud af folkeskolen. Kortene er personlige.
-
Tidligere folkeskoleelever, der begynder på en uddannelse og viser et gyldigt studiekort, kan få et personligt buskort med foto og købe billetter med 50 % rabat.
Læs om studierabat
Gode råd til busturen
Der kan være rigtig travlt i bussen. Her er nogle gode råd, der gør turen nemmere for alle.
Hav lige penge klar
Chaufføren kan afvise store sedler. En kontantbillet koster 20 kr.
Scan dit kort
Elektronisk scanning er påkrævet for alle korttyper ved hver tur.
Ryk bagud
Gå tilbage i bussen, så der bliver plads til nye passagerer.
Tasken af, løbehjulet sammen
Tag tasken af, og fold løbehjulet sammen, så der er plads til flere.
Bag den gule streg
For din egen sikkerhed: stå altid bag den gule streg i bussen.
Tænk på dine medpassagerer
Tag hensyn til de andre passagerer, fx ved at tænke over brugen af parfume og skyllemiddel.
Spørg chaufføren
Er du i tvivl? Vores chauffører hjælper altid gerne.
Udstyr til transport af børn
Sådan gør vi plads til barnevogne, klapvogne, joggere og kørestole i bussen.
- Barne- og klapvogne, løbevogne og joggere, der bruges til at transportere børn, kan tages gratis med, så længe der er plads.
- Der kan højst være to enheder i bussen ad gangen. En kørestol eller rollator, en barne- eller klapvogn og en jogger tæller hver som én enhed.
- Den passager, der steg på først, har fortrinsret (først til mølle).
- Sikkerheden går forud: alle passagerer skal frit kunne komme frem og tilbage i bussen og ud ad bagdøren.
- Chaufføren kan afvise en barnevogn, hvis den vil være til gene for andre passagerer.
- Barnevognen kører gratis, men den voksne med barnevognen betaler for sin egen billet.
Befordringsbestemmelser
Det vigtigste fra reglerne for at køre med Nuup Bussii.
- Betaling
-
Kun kontanter i bussen, så vidt muligt med lige penge. Chaufføren kan afvise store sedler (500 kr.).
- Billetter
-
En billet gælder i 1 time. Gem billetten, og vis den, hvis du bliver bedt om det: der kan være uanmeldt billetkontrol.
- Gratis kørsel
-
Børn under skolealderen og elever i folkeskolen og friskolen kører gratis, hvis de bor i Kommuneqarfik Sermersooq. Elever i 8.–10. klasse skal have et personligt skolebuskort og scanne det i bussen. Den gratis kørsel ophører, når eleven går ud af folkeskolen, også selv om eleven ikke er fyldt 16 år. Pensionister med bopæl i Kommuneqarfik Sermersooq, også førtids- og tjenestemandspensionister, kører gratis, når de viser deres pensionistbuskort.
- Barnevogne og kørestole
-
Højst to enheder i bussen ad gangen: en kørestol eller rollator, en barne- eller klapvogn og en jogger tæller hver som én.
Læs mere - Ikke tilladt
-
Kæledyr, cykler, rygning og e-cigaretter, is, mad, drikkevarer og alkohol, skydevåben og alt, der kan tilsmudse eller genere andre (fx benzin og olie).
- Løbehjul og rulleskøjter
-
Kørebrætter og løbehjul, som voksne bruger til at transportere små børn, må tages med, hvis de ikke er til gene for andre. Rulleskøjter må tages med, men ikke sidde på fødderne.
- Misbrug af kort
-
Misbrug af et buskort giver en bøde plus betaling for turen. Accepteres bøden ikke, bliver du afvist. Ved gentaget misbrug kan du få karantæne i mindst 1 måned. Det koster 50 kr. at få et inddraget kort udleveret.
- Stoppesteder
-
Du kan kun stige på og af ved stoppestederne.
- Berusede
-
Chaufføren kan afvise eller bortvise personer, der er til gene for chaufføren eller andre passagerer.
- Refusion
-
Ingen refusion ved aflysninger, ændringer i kørslen eller billetter, som billetsystemet ikke kan godkende.
Kan du ikke finde svar?
Kontakt os direkte i kontorets åbningstid: man–fre kl. 10:00–12:00 og kl. 13:00–15:30.