Skolebørn og skolebuskort

Servicekontrakt

Nuup Bussii A/S og Kommuneqarfik Sermersooq har en servicekontrakt der omhandler alle skolebørn – folkeskoleelever som friskoleelever. Skoleåret starter den 13. August 2020 og slutter den 18. juni 2021.

Aftalen indebærer:

  • At de ældste skoleelever (8. 9. og 10. klasse) får udleveret et skolebuskort der skal anvendes til gratis buskørsel
  • At de ældste skoleelever kan køre med bussen mellem kl. 7:00 og kl. 21:00 alle skoledage gratis mod forevisning af skolebuskortet. De yngste (1. til 7. klasse) kan køre med gratis i nævnte tidsrum uden forevisning af skolebuskort
  • Skolebuskortet gælder ikke efter kl. 21, i weekenderne samt helligdage. Her skal der betales almindelig busbillet
  • Hvis følgende helligdage: Hellig 3 Konger, 6. Januar samt Årsdagen for Hjemmestyrets indførelse, 1. Maj – er i hverdagene  kan skolebørn køre med grats indtil kl. 13
  • Skolebuskortene er ikke gyldige i skoleferierne – jf. Kommuneqarfik Sermersooqs officielle liste over ferie- og aktivitetsdage.
    I skoleferierne skal forældre sørge for at børnene har penge med til billet, eller har klippekort eller månedskort med.

Før kl. 7:00 og efter kl. 21:00, i weekenderne samt helligdage skal børn betale for buskørsel. Læs mere om priser lige her.

 

Det blå kort

Det blå kort anvendes som skolebuskort til elever der går i 8. 9. og 10. klasse.

Det blå kort skal personaliseres med navn og kortene oprettes kun på vores kontorer.

Det udstedte skolekort gælder i et år af gangen, og alle kort deaktiveres ved skoleferiens start. 8. og 9. klassernes kort genaktiveres ved starten af det nye skoleår og rykkes op til 9. og 10. klasse.

Kortet kan suppleres med et voksenklippekort. Dette kan gøres online, eller hos vores forhandlere. Er skolekortet mistet kan et nyt købes i vores buskontor, et nyt kort koster 30 kr.